Hva’ fanden tænker mænd på?…
Tjaee, dét er måske det mest stillede spørgsmål gennem tiderne – stillet af kvinder! Et andet, meget ofte stillet, spørgsmål ér: Tænker mænd overhovedet?
Jeg skal ikke kunne svare på det konkrete plan men på et generelt plan, vil svaret blive: JA – de tænker bare på noget andet end kvinder!…
Hva’ er dét så mænd tænker på – når de tænker?
For at kunne svare på dette spørgsmål, eller rettere – for at kunne forstå svaret på dette spørgsmål er det nødvendigt, at kvinder får et logisk, meningsfyldt og tydeligt billede af, hvordan den mandlige hjerne fungerer. Ligesom det er nødvendigt at mænd får et logisk, meningsfyldt og tydeligt billede af hvordan en kvindes hjerne fungerer, hvis han vil forsøge, at forstå hende.
Det førstnævnte spørgsmål er jo en mønt med 2 sider – Kvinder fatter ikke mænd og mænd fatter ikke kvinder!
Mark Gungor – en amerikansk præst og foredragsholder – har, efter min mening, fundet en fantastisk måde at formulere og visualisere forskellen på kvinder og mænds hjerner – deres uforståelige adfærdsmønster, holdninger og opfattelser af det andet køn, samt efterfølgende interaktion.
Mænd og kvinder tænker forskelligt, handler forskelligt, opfører sig forskelligt, er fysisk forskellige og – formodes det – lavet til forskellige opgaver.
Jeg er overbevist om, at hanner og hunner er lavet til forskellige opgaver fra tidernes morgen – det har aldrig været meningen, at de skulle ligestille sig i ét og alt. Det har aldrig været meningen, at kønnene skulle blive lige gode, eller lige dårlige, på alle tænkelige måder. Jeg er overbevist om, at kønnene udfylder forskellige roller/funktioner i forhold til arten og dét liv den udfolder. Hvis dette ikke er tilfældet begriber jeg ikke forskelligheden på kønnene!
Jeg tillader mig, at anvende samme visualisering, som Mark Gungor i forsøget på, at forklare hvordan kvinder og mænds hjerner fungerer.
Mandens hjerne.
For at forstå mandens hjerne, skal man se en reol for sig – en stor reol med plads til en masse kasser. Det ka’ være papkasser, plastkasser eller andre typer kasser – det er ligegyldigt.
Se en reol for dit indre øje med en masse kasser på hylderne. Hver kasse repræsenterer et emne, som manden véd noget om.
Vi har en kasse til bilen. En kasse til børnene. En kasse til svigermor (nede i kælderen). En kasse til fodbold. En kasse til kvinden i hans liv. En kasse til græsplænen. En kasse til penge. En kasse til jobbet, o.s.v. Alt hvad vi ved om dét emne er omhyggeligt lagt ned i den pågældende kasse og reglen er: Kasserne rører IKKE hinanden! De står på reolen, pænt, nysseligt og ordnet – UDEN, at røre hinanden!
Når mænd skal udtale sig/tale om et emne finder han hurtigt dén kasse frem, som rummer information om det pågældende emne. Kassen tages ned fra reolen – forsigtigt – og tømmes ud på bordet/gulvet og alt hvad han ved om dette specifikke emne er nu til rådighed for samtalen og han taler KUN om dét emne, som kassen indeholder!
Når han er færdig med emnet pakker han sin kasse sammen og stiller den ind på reolen – forsigtigt – så den er klar til næste gang, måske med lidt nyt tilført – nemt, organiseret, enkelt og UDEN at dén rører andre kasser.
Sådan fungerer en kvindes hjerne ikke!
Kvindens hjerne.
For at forstå en kvindes hjerne, skal man forestille sig et stort, sammenfiltret, bundt ledninger – ledninger i forskellige tykkelser og længder, totalt sammenfiltrede, som en garnnøgle. En uendelig mængde sammenfiltrede ledninger, som danner en bold og alle ender er forbundet indbyrdes – alt er forbundet til alting og alting har forbindelse til alt! En kvindes hjerne er som internettet – alt har adgang til alt!
Der drøner informationer gennem alle ledningerne, på alle tidspunkter, om alle emner – frem og tilbage i ét virvar som ildfluer mellem hinanden på en sommernat. Bilen er forbundet til børnene, som er forbundet til svigermor, som igen er forbundet til mode, som igen er forbundet til manden i hendes liv, som er forbundet til græsplænen, som er forbundet til penge, som igen er forbundet til jobbet o.s.v. – og vise versa. Alle informationer om alle emner er til rådighed på alle tidspunkter og derfor kan en kvinde tale om alt på ÉN gang på ethvert tænkeligt tidspunkt og al denne aktivitet bliver drevet af dét vi kalder: Følelser – dette er også grunden til, at kvinder har tendens til, at huske alting! Når man forbinder en oplevelse med en følelse brænder oplevelsen fast i hukommelsen og man glemmer den aldrig. Det sker også for mænd – bare ikke så tit som for kvinder, fordi: Mænd er for det meste ligeglade!
Blandt alle de mange kasser manden har i sin hjerne har han en ganske særlig kasse – hans yndlingskasse. Det er en kasse som de fleste kvinder ikke er klar over, at manden hár. En kasse, som kvinder på ingen som helst måde kan kapere, endsige: Acceptere! Det er en kasse som ikke indeholder noget som helst – en: Ingenting-kasse!
Denne ingenting-kasse er årsagen til, at en mænd ka’ foretage sig ting, som kvinder finder totalt hjernedøde – f.eks.: Sidde med en fjernbetjening, foran fjernsynet og zappe kanaler i timevis, eller stå i dagevis og fiske fra en åbrink. Faktisk griber en mand enhver mulighed for, at kravle ned i sin ingenting-kasse. Der er lavet studier om mænds evner til, at tænke på: Ingenting! Mænd har evnen til, at slå hjernen helt fra, undlade hjerneaktivitet, og alligevel være i live – dét ka’ kvinder IKKE! Deres net af sammenfiltrede ledninger summer kontinuerligt af ALLE informationer om ALLE emner på ALLE tidspunkter og de fatter ikke ingenting-kassen – forstår dén ikke – og bliver totalt vanvittige af denne kasse.
Der er intet på denne klode, som ka’ irriterer en kvinde mere, og gøre hende totalt vanvittig, end en mand, som foretager sig: INGENTING!
Millioner af kvinder, verden over, har igen og igen haft den samme oplevelse gennem deres liv med mænd. Uanset kulturelle, religiøse, geografiske, uddannelses- og racemæssige forskelle og baggrunde har kvinder verden over, gennem tiderne, oplevet mænd siddende (eller stående) med et tomt udtryk i blikket uden at foretage sig noget. Når en kvinde ser en mand på denne måde overvældes hun af en ustyrlig trang til at stille ham et – nærmest essentielt – spørgsmål. Det er, så vidt vides, det eneste uundgåelige i denne verden – kvindens spørgsmål til en tilsyneladende ”død” mand ér: Hva’ tænker du på?… han drejer hovedet og kigger på hende, ofte meget ubegavet, og siger: Ingenting!
Kvinder kan ikke acceptere denne udmelding og kan blive fuldstændig vanvittige over dén – man kan IKKE ”tænke” på ingenting – forkert! Mænd ka’ ”tænke” på ingenting, fordi de har en ingenting-kasse.
Når kvinder får forklaret mandens ingenting-kasse er der rigtig mange ting som pludselig giver mening for hende – hun forstår ca. 200% mere om hendes mand end før hun vidste noget om ingenting-kassen – men hun ka’ IKKE acceptere denne nye viden!
Nogle kvinder får den absurde tanke at de ka’ komme méd ned i ingenting-kassen – det ka’ de IKKE! Når man forklarer dem at de ikke ka’ komme med ned i ingenting-kassen spørger de: Hvorfor ikke? Fordi: Så er det ikke længere en ingenting-kasse!
Hvis kvinder fik adgang til mændenes ingenting-kasse ville der jo ikke gå meget tid før man ville høre dem sige: …der mangler li’som noget her – et par billeder, lidt stillleben, en sofa med puder og et sødt lille bod! Måske ku’ Lise-lotte Risell også lige kigge forbi og arrangere lidt stearinlys, et par broderede gardiner og nogle ægte tæpper… NEEEEEEEJJJJJJJJJ…en ingenting-kasse er en kasse med INGENTING I!!!…
Ét af de problemer, der opstår når kvinder og mænd kommunikerer, tager udgangspunkt i ovenstående. Når en kvinde spørger sin mand om ét-eller-andet, så ”går” han til sin reol, finder kassen med dét emne, tager den ned, hælder indholdet ud og begynder, forklarende, at svare på spørgsmålet. Se, inden han er færdig er kvinden allerede videre i sine tanker og stiller et nyt spørgsmål. Han leder i indholdet og svarer, forklarende, lettere stresset. Endnu engang er hun langt hurtigere en manden og stiller nu et nyt spørgsmål indenfor et andet emne! Manden får nu problemer fordi: Ikke bare har han ikke fået svaret færdigt på sidste spørgsmål men nu ska’ han svare på noget i et andet emne og dét betyder, at han bliver nødsaget til, at pakke første kasse sammen, stille den på plads og finde den nye kasse frem, før han kan svare på det nye spørgsmål. Dette er yderst forvirrende og stressende for ham og hvis kvinden så ydermere fortsætter med at skifte emne bliver han så stresset at han ikke magter samtalen – dette kan begrunde at, mænd meget tit foretrækker at forsvinde ud af døren når kvinder snakker alvorligt om f.eks. deres parforhold (en samtale, som indeholder mange emner).
Når mænd forlader samtalen/skænderiet/diskussionen er det et udtryk for at han ikke kan følge med. Når spørgsmålene hagler ned over ham, i forskellige emner, kan han ganske enkelt ikke få kasserne ned, udpakke dem, nedpakke dem og bytte dem hurtigt nok, så han ka’ følge med kvindens spørgehysteri. Manden bliver yderst frustreret over ikke, at kunne følge med og giver simpelthen op – han bliver apatisk og går i panik – og bilder sig ind, at han ka’ få det til, at forsvinde ved selv, at forsvinde.
Kvinder bliver selv frustrerede over mændenes forsvindingstaktik – mest af alt, fordi de ikke kan forstå, endsige: Acceptere, mandens problem. Hvis kvinder vil have mænd til, at blive under en samtale skal de forstå, at spørgehysteriet bør nedtones og give manden den fornødne tid til, at finde, udpakke, nedpakke og bytte kassen INDEN næste emne tages op – med andre ord: Giv nu den ”stakkels” mand TID til, at komme ind i kampen!…
Kvinder ska’ forstå, og acceptere, mandens kassesystem før hun overhovedet kan gøre sig håb om, at forstå – endegyldigt: Forstå – mandens adfærd, bevæggrunde og mønstre.
Mænd er ikke styret af følelser – som kvinder – men af logik. Mænd er ikke emotionelle, udfordrende individer men individer med emotionelle udfordringer og kvinder skal forstå dette – acceptere dette – ifald de ønsker at forstå, og få en bedre interaktion med mænd.
Kvinder er emotionelle individer, som styres af deres følelser (generelt) – ikke logik, som mænd. Kvinder baserer langt størstedelen af deres beslutninger på følelser – det være sig om: Forbrug, jobs, uddannelse, bosættelse, politik, opdragelse og mange, mange andre, mere eller mindre essentielle, spørgsmål.
Følelserne er – hvad man ku’ kalde: Brændstof, for kvindens hjerne og den er umættelig i sit forbrug heraf. Følelser styrer kvinder langt mere end de selv vil erkende og langt hen ad vejen fungerer det jo også fuldstændig fantastisk men i nogle tilfælde giver det bare, overhovedet ikke mening og fungerer absolut ikke.
I og med, at kvinder er emotionelle individer er de, udpræget, meget bedre til, at bearbejde og forholde sig til følelser – både sine egne men også andres. Kvinder er formidable til, at dykke ned i deres følelser og få dem bearbejdet – positivt, som negativt – gennem selvindsigt, eller samtale. Kvinder bearbejder oftest (måske 99,9%) deres følelser gennem samtaler med andre kvinder – modsat mænd, SKAL kvinder tale om deres følelser – og gennem disse samtaler får kvinder vendt og drejet problemstillingen på alle tænkelige måder med mange indput, således at bearbejdningen bliver optimal for den enkelte men også brugbar for andre. Når en kvinde bare MÅ tale om sine følelser med andre kvinder bunder dét i, at hendes hjerne syder og bobler af aktivitet – den behandler ufattelige mængder af information og følelser, som drøner rundt i ledningsbundtet og optager al den energi, som normalt er til rådighed for den almindelige eksistens.
Det skal huskes, at i en kvindes hjerne er ALTING forbundet til ALTING og dermed ka’ hun ikke bare – som en mand – ”parkerer” sine følelser/dilemma/problem i en kasse til senere behandling. Hun er nødsaget til, at leve med den konstante og uophørlige hjerneaktivitet, som i højere og højere grad, drejer sig om hendes følelser/dilemma/problem. Hvis en kvinde forsøger at ”parkerer” sine følelser/dilemma/problem er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at hendes hjerne – bogstaveligt – eksploderer grundet overophedning, eller noget i den grad.
Når kvinder taler med andre kvinder om deres følelser/dilemma/problem handler det ikke så meget om løsninger men mere om, at få taget trykket af hjerneaktiviteten – at få sat ord på dét og høre dét som den enkelte gerne vil høre i forbindelse med hendes følelser/dilemma/problem. Den enkelte kvinde kender, som oftest, løsningen – har svaret på spørgsmålet – men har et udpræget behov for at blive bekræftet i dette, inden hun tager sin – allerede besluttede – beslutning.
Hvis en mand føler sig stresset – gennem sit arbejde, eller samliv – trækker han sig tilbage til sin ingenting-kasse. Hér bearbejder han sin stres, uforstyret og i fred – han vil bare sidde i sin kasse og gøre: Ingenting, ”tænke” på ingenting. Manden har, oftest, ikke behov for, at snakke om sin stres/problemer med andre og hvis behovet opstår vil han normalt henvende sig til en anden mand men udelukkende for at denne anden mand skal komme med en løsning – ikke en ”ventil”. Som logiske individer, søger mænd løsninger og giver løsninger – mænd er: Fixere, vi fixer tingene.
En kvinde, som føler sig stresset – gennem sit samliv, eller arbejde – kan ikke trække sig tilbage og gøre: Ingenting, tænke på ingenting. Hun SKAL tale om sin stres/problem med andre. Når hun kommer hjem er det selvfølgelig manden som først bliver konfronteret med hendes stres/problem og hun snakker og snakker og snakker kontinuerligt om hendes følelser i forbindelse med sin stres/sit problem. Manden indleder straks en ”samtale” omkring det konkrete i hendes stres/problem og meget hurtigt – i denne ”samtale” – forsøger manden, at fixe kvindens stres/problem ved at ”tilbyde” løsninger. Hér går det virkelig galt: Kvinder vil IKKE ha’ tilbudt løsninger på deres problemer af deres mænd – de vil ha’ han ska’ lytte og holde sin kæft.
Som nævnt tidligere, har kvinder allerede løsningerne på deres problemer inden de begynder den, uundgåelige, snak om disse. Kvinder ved, stort set med det samme problemet opstår, hvad de ska’ gøre for at løse det – de SKAL bare tale med nogen om dét for, at få ”dampen” ud og ”trykket” til at forsvinde.
Der er altså en meget stor forskel på, hvordan de to køn bearbejder ”livet” og denne forskel bliver begge nødsaget til, at tage hensyn til i den fremtidige interaktion. Måden, at tænke på er afgørende for det enkelte køn og jo mindre det andet køn sætter sig ind i denne måde, jo mindre vil interaktionen lykkes og jo flere vil dermed f.eks. blive skilt/gå fra hinanden og bekræfte sig selv i fordommene om det andet køn.
Fortsættelse følger…